Velkommen til Dansk X79 Klub - Arkiv
Nyhed:
26-10-2008
|
Aktive listen fornyet
|
|
Efter længere tids forarbejde er aktiv-listen blevet fornyet. Der er tilføjet to nye features. 1. Først og fremmest er det nu muligt at få et overblik over hvor de aktive er fordelt rent geografisk. 2. Dernæst skal man indtaste helt præcis hvor aktiv man er. Der skelnes mellem tur-sejler, sejler i lokale kapsejladser og endelig fuldblods klassesejlads-sejler. Ved samme lejlighed er alle aktive slettet helt og aldeles. Dvs, at du skal indtaste det hele en gang til. Evt fejl kan som altid rapporteres til webmaster him-self på webmaster@x79.dk. Michael aka webmaster
|
Nyhed:
19-10-2008
|
Stjernemesterskab 2008
|
|
Resultatet forligger her. Tillykke til Den 311. Bestyrelsen
|
Nyhed:
19-10-2008
|
X-79 Halvmodel
|
|
X79 klubben har taget initiativ til at få produceret en halvmodel af vores smukke bådtype. Udover at benytte halvmodellen som takkegave til klubber der arrangere vores DM, er det selvfølgelig også muligt at købe en halvmodel. 
Vi har foreløbig fået lavet 5 stk. med blå og grå vandlinje, men det er muligt at bestille i andre farver. Prisen er 1500,- kr., hvilket er under halvpris af halvmodel bestil hos X-yachts. Er du interesseret i en halvmodel, så send en mail til formanden. /Bestyrelsen
|
Nyhed:
19-10-2008
|
Referat fra Generalforsamling 2008
|
|
Referatet fra årets generalforsamling kan hentes her. Den velnok største nyhed er: I en prøveperiode på et år er vægtgrænsen sat til 368 kg. Vi håber at det vil øge deltager antallet til næste års DM. Bestyrelsen
|
Nyhed:
09-10-2008
|
Billeder fra DM2008
|
|
Billeder fra DM 2008 kan findes under punktet billeder. Michael
|
Nyhed:
09-10-2008
|
DM 2008 - Tak til vores sponsorer
|
|
I forbindelse med X79 DM i Vallensbæk skal der fra Dansk X79 klub lyde en kæmpe stor tak til vores sponsorer.
|
Nyhed:
16-09-2008
|
Thiele Cup + Mumm Stelton Cup
|
|
Sæsonen lakker mod enden, men der er stadig lidt tilbage at sejle. Lørdag den 4 oktober er der Thiele Cup. Læs mere her. Søndag den 5 oktober sejles der distance sejlads i Mumm Stelton Cup. Læs mere her. Vi ser frem til så mange både på vandet som muligt!!! Mvh Bestyrelsen / Michael
|
Nyhed:
01-09-2008
|
DM 2008 afgjort
|
|
DM 2008 er afgjort. Lad det være sagt med det samme. Det blev tæt - meget tæt. Desværre blev det ikke et officielt DM. Den tyske båd meldte afbud pga sygdom og dermed var deltagertallet nede på 14 både. Torsdag sejlede vi 3 sejladser i 10-14 m/s. Det kostede to brækkede master, en kollision hvor glasfibersplitterne fløj om ørene af de omkring liggende både og endeligt et par spilere. En af forhåndsfavoritterne (Den 234, Ulrik Andreasen) flængede spileren kort før mål i første sejlads og var således handicappet i de to næste. Det gav sidste års 3. plads (Den 311, Michael Nielsen) en gylden mulighed for at bringe sig sikkert i front og sluttede således dagen med placeringerne 2-1-2. På anden pladsen lige efter lå Martin Hestbæk (Den 399) med 9 point. Det var iøvrigt ganske morsomt at sejle læns. Undertegnedes log rundede de 13 knob adskillige gange. Fredag var vinden løjet lidt af og således stillede kun en båd til start med fok. Resten sejlede med genua. Det blev til en lektion fra Den 376 (Søren Brask) i trim af X-79 i hård mellemvind. 3 sejladser = 3 prikker til Brask og Co. Det havde dog ikke den store betydning i toppen, fordi Den 376 havde brugt det meste af fredagen på at lappe båden sammen efter kollision med Den 15. En kollision, de iøvrigt fik tildelt en DSQ for. Efter 4 og 5 sejlads var der næsten status quo i toppen, men færre sejladser at ændre stillingen på. Det begyndte så småt at ligne en sejr til Aalborg båden Den 311. Men men men, havariets klamme hånd nappede et bagstag på første opkryds i sidste sejlads på Den 311. Med en udgået var spændingen lige pludselig mere end indtakt før sidste dagen. Efter dagens resultater var Den 311 stadig i front med to point til Den 234 og yderligere 2 til Den 342. Intet var afgjort.  Den 234 og 311 rundt om afvisermærket samtidigt. Et meget godt billede af hvor tæt det var i toppen.
Lørdag ændrede vejret totalt karakter. Mellem 0 og ingenting hele formiddagen, så det hele blev afgjort i en sejlads. Ved bundmærket første gang lignede det et DM til Den 342, der rundede som 1er med en båd mellem sig og Den 234 og yderligere to både ned til Den 311. Midt på sidste opkryds var situationen vendt. Det så igen ud som om pokalen skulle til Aalborg, men ved topmærket var Den 234 først rundt lige foran Den 342, og Den 311. Den stilling holder i mål så Ulrik Andreasen og Co slutter på første pladsen a point med Michael Nielsen men med en første plads mere. Tillyke til Ulrik og Co. Det var flot sejlet. Desuden skal der lyde et stort tak til Vallensbæk Sejlklub for et super godt stævne. Alt klappede som det skulle på banen. På land var der masser af mad og masser af billig fadøl. Eneste minus var at en del X-79 sejlere havde valgt at blive hjemme fra festmiddagen. Klokken 22 var der to besætninger tilbage. De blev der til gengæld til klokken 4 (der stoppede min tidsregning i hvert fald). Resultater findes her. Billder fra stævnet findes her. Michael Nielsen, Den 311 PS: Det kommer nok til at tage et par dage inden undertegnede og besætning kommer sig helt.
|
Nyhed:
24-08-2008
|
DM - Huskeseddel (opdateret)
|
|
Tiden nærmer sig DM, så her kommer en huskeseddel og lidt praktisk information. 1. Alle skal være medlem af en sejlklub. Skipper skal aflevere en seddel, hvorpå han/hun bekræftiger dette. 2. Sejlskema med sejlknappenumre skal udfyldes. Skemaet kan downloades her. 3. Besætningsliste skal udfyldes. Denne kan ligeledes downloades her. 4. Besætningen skal være medlem af X-79 klubben. Dette kan passende betales i Vallensbæk (400 kr for et besætningsmedlemskab). 5. En bevis på at båden er ansvarsforsikret. Typisk i form af en kvitering for betaling af forsikring. 6. Gyldigt klassebevis skal medbringes. Der er lidt praktisk information fra Vallensbæk Sejklub. Dette kan downloades her.
Update: Alle links skulle virke nu. Vel mødt, vi glæder os alle. Bestyrelsen / Michael
|
Nyhed:
13-08-2008
|
DM - Sidste tilmelding i dag
|
|
Sidste dag for ordinær tilmelding i dag! Senere tilmelding modtages mod gebyr. Bestyrelsen / Michael
|
Nyhed:
07-08-2008
|
Indkaldelse til generalforsamling 2008
|
|
Indkaldelse til generalforsamling 2008 kan findes som pdf-fil her. Vigtige datoer: Generalforsamling: 29 august. Sidste change for indsendelse af forslag til ændring af vedtægter eller klasseregler: 14 august. Vel mødt Bestyrelsen
|
Nyhed:
19-07-2008
|
DM 2008
|
|
Tilmelding til årets Danmarks Mesterskab er i fuld gang.

Vi sejler som tidligere annonceret ud fra Vallensbæk Sejlklub. Tilmelding kan ske online på Vallensbæk Sejlklubs hjemmeside. Sidste tilmelding er den 13. august (senere tilmelding accepteres mod et tillæg). Hvis der er nogle, der gerne vil afsted men ikke har mulighed for at sejle båden frem er der mulighed for at låne en trailer. Kontakt bestyrelsen på alle@x79.dk, så vil vi forsøge at koordinere tingene. Vel mødt til årets vigtigste begivenhed.
|
Nyhed:
15-07-2008
|
Tysk Mesterskab 2008
|
|
Tysk Mesterskab 2008 En beretning fra den ene danske båd i det tyske mesterskab. Og lad det være sagt med det samme - I gik glip af noget! 
Det tyske mesterskab blev afholdt som en del af Warnemunde-ugen i Warnemunde, Rostock. Ialt 8 sejladser blev sejlet. Køreturen derned tog for vores vedkommende 8 timer med trailer bagpå. Ikke specielt interessant, men bare der kommer Cola på chaufføren og diesel på bilen går det såmænd nok. Da vi kom derned blev vi mødt af en utrolig hjælpsomhed fra stort set alle sider. Noget der prægede hele arrangementet. Torsdag aften tilbragte vi i selskab med Starbådssejlere der havde for meget mad. Gratis mad siger vi aldrig nej til, og slet ikke når den smager som det her gjorde. Fredag sejlede vi 3 sejladser i frisk vind og relativt store bølger. Sejladserne var relativt korte og der var mildt sagt ikke meget at "rutte" med rent taktisk. Det kunne dårligt nok svare sig at kigge på kompasset, så der blev boatspeed der blev afgørende, og der måtte vi sande at Bernd Zeiger og besætning i Sextanten var en kende hurtigere. Aftenens underholdning blev for vores vedkommende en strandfest af de store. Tyskerne havde slæbt et mobilt diskotek af de store ned på havnen, placeret to DJs i et tårn 5 meter over dansegulvet. På afstand virkede det sådan lidt Polle-fra-Snave-agtigt, men men men. Tæt på var det mere end almindeligt svært ikke at blive grebet af stemningen - ikke mindst da da kom et par yndige dansepiger ind. Vi lader billedet stå for sig selv. 
Lørdag startede vi ud med at sende en official med SAR-tjenesten (Search And Rescue) i havn. Præcist hvad der var sket så vi ikke, men vi har ikke hørt mere så vi går ud fra at vedkommende har det fint. Efter den ufrillige afbrydelse sejlede vi en sejlads i hård vind (dvs med fok), som igen blev vundet af Sextanten. Derefter blev vi sendt ind pga en tordenbyge med masser af luft. Vi nåede aldrig i havn inden bygen kom, men ingen X-79er fik alvorlige skader. Tilgengæld knækkede de omkring liggende starbåde master som var de tændstikker. I alt 3 master røg inden for et kvarters tid. Bygen og udsigten til flere af slagsen dæmpede lysten for de tyske arrangører til at sejle videre så vi blev holdt i havn resten af dagen (med masser af moleøl). En beslutning undertegnede ikke var enig i. Lørdag aften var der Barbecue, og selv om priserne for øl var helt i bund blev det aldrig den helt store fest. Søndag fik vi gennemført 4 sejladser i mellem vind. Den sidste sejlads blev skudt i gang 13.57 - 3 minutter inden tidsfristen. Til gengæld lavede de den sidste sejlads en halv gange længere end de andre - vi skulle jo nødigt komme for tidligt hjem;-). Bernd Zeiger og besætning kunne allerede efter 2 sejladser kalde sig vinder af stævnet og sejlede efterfølgende i havn. Alt i alt et meget godt stævne, som personligt vil gå ind på min top-ti over stævner. Vi er overalt blevet behandlet meget godt og specielt den tyske X-79 klasse har gjort meget for at vi skulle føle os velkomne. Eksempelvis blev vi guidet foran i køen til kranen da båden skulle op - vi havde jo trods alt længst hjem. Det lyder måske ikke af meget, men når man har 8 timers kørsel hjem og en arbejdsdag i morgen er det faktisk en ret flot gestus. Klokken 02.00 var vi i Aalborg efter en laaaang køretur. Tak til Warnemünde-ugen og den tyske X-79 klub for et rigtigt godt stævne. Resultaterne for stævnet kan ses her. 1. Bernd Zeiger, Ger 340. 2. Michael Nielsen, Den 311. 3. Ingo Bergmann, Ger 142. Michael Nielsen
|
Nyhed:
12-06-2008
|
Opråb! Tilmelding til Bådmagasinet Cup
|
|
Vi er på nuværende tidspunkt kun fem tilmeldte X79ere til stævnet. Vi skal være mange flere. Alene fra Svanemøllen bør vi være over ti både. Hvad med alle bådene fra Helsingør, Rungsted, Vedbæk, Svanemøllen, Lynetten, Sydhavnen, Vallensbæk, Rødvig m. fl. der hver uge sejler aftenmatch på DH-mål. Nu har I chancen for at sejle med andre X79ere, glemme alt om DH-mål og præmietid. Jeg skal på bestyrelsens og ikke mindst klassens vegne opfordre alle X79 sejlere til at melde sig til Bådmagasinet Cup den 21.-22. Juni i Hellerup Sejlklub. pbv/formanden
|
Nyhed:
05-06-2008
|
Tilmelding til Bådmagasinet Cup
|
|
Så er tilmeldingen til årets anden store X79 kapsejlads åbnet på Hellerup Sejlklubs hjemmeside. Bådmagasinet Cup foregår i år den 21. -22. juni i Hellerup Sejlklub. Stævnet der tidligere udelukkende har været forbeholdt X79 klassen har i år også deltagelse af X99 klassen, ligesom vores fælles DM sejladser. Vi sejler op-ned baner tæt på Hellerup Havn, så ingen kedelig transportsejlads ud til banen. Der er planlagt i alt 6 sejladser af en varighed på ca. 70 min. Af hensyn til den lidt trange plads i Hellerup Havn, skal jeg på vegne af Hellerup Sejlklub anmode både der normalt ligger i Svanemøllen om at benytte egne pladser i Savnemøllehavnen. Både der kommer længere fra ligger selvfølgelig gratis i Hellerup Havn under stævnet. Jeg prøver at arrangere noget fælles spisning for alle der ønsker det lørdag aften. Da Hellerup Sejlklub ikke kan påtage sig koordineringen af dette, kan de der ønsker at deltage i fælles spisning lørdag aften sende en mail til formand@x79.dk. Angiv hvem og hvormange der ønsker at deltage. Der er kran til isætning af både i Hellerup Havn. I lyset af de sidste ugers stigende antal deltagere til aftenmatcher i Hellerup, forventer vi selvfølgelig stor tilslutning til stævnet. Vi ses på vandet den 21.-22. Juni pbv/Formanden Link: Klik her.
|
Nyhed:
05-05-2008
|
Fantastiske North Sails Trim Cup
|
|
Årets første X79 stævne var i år North Sails Trim Cup. 5 X79ere havde meldt til og de fik noget nær de mest perfekte vejrforhold at starte sæsonen med. Lørdag startede med en kort briefing af Henrik Søderlund fra North Sails, herefter var der trimning af rig under vejledning af medarbejdere fra North Sails. Ved middagstid tog bådene på vandet for at forsætte optimeringen af trimmet. Første båd ud af havnen var Kim og besætning i Carole3. De var desværre også første båd tilbage i havn, efter et uheldigt møde med den splinter nye ESSE 850, der åbenbart ikke kender styrbord/bagbord vigereglerne. I skrivende stund ligner det desværre en totalskadet X79, held og lykke til Kim med at finde en anden båd. De resterende 79ere havde nogle fanstastiske timer på vandet med træning af manøvre og optimering af trim. Vinden var 5-8 m/s og sol fra en skyfri himmel. Søndag stod den på en 15-20 sm lang distancekapsejlads med mange mærkerundninger, fortrinsvis Vedbæk og Rungsteds udlagte kapsejladsbøjer. Distancesejlads er ikke noget vi er vant til i X79 klassen, søkort var i hvertfald en efterspurgt vare på Vedbæk havn inden sejladsen. Vinden var en smule svagere end om lørdagen, men øgede langsomt op i løbet af dagen, stadig med sol fra en skyfri himmel. Resultater fra sejladsen kan ses her. Næste ranglistestævne er Bådmagasinet Cup i Hellerup. Hvor vi selvfølgelig bliver flere en fem X79ere. /Formanden .... og så kan webmaster tilføje at det var den altid høflige formand og besætning der løb med første pladsen. Tillykke med det. Man skal også have ros selv om man selv skriver ind:-)
|
Nyhed:
07-04-2008
|
Tilmelding til North Sails Trim Cup, 3.-4. maj
|
|
Så er tilmeldingen til årets første sejlads klar på Vedbæk Sejlklubs hjemmeside. Programmet for weekenden er følgende: Lørdag inviterer North Sails til en dag med teori og praktik. North Sails stiller med et stærkt hold af sejlere, sejlmagere og designere, som alle har hver sin viden og erfaring, som de står klar til at dele ud af. Lørdag morgen starter med en let morgenmad og efterfølgende foredrag om trim af sejl og rig. Derefter mødes vi på vandet ud for Vedbæk, hvor der er lagt mærker ud til nogle små hurtige op- og nedsejladser, hvor bådhåndteringen er i fokus. Medarbejdere fra North Sails vil være med ude og følge op på morgenens teori, og give praktiske råd om trim og idéer til forbedret bådhåndtering, enten fra gummibådene eller om bord. Søndag den 4. maj kl. 10.00 går starten ud for Vedbæk havn. Banen er en distancebane på 8 til 25 SM, med mange mærkerundinger. For klassebåde vil der blive lavet separat start og op/ned bane ved min. 10 tilmeldte. Præmier: Der trækkes lod om gavekort til North Sails på hhv. 3.000, 2.000 og 1.000 kr. blandt alle deltagere, der er tilstede ved præmieoverrækkelsen. Der er præmie for hver 5. tilmeldte båd. Der er med andre ord alle gode grunde til at deltage i dette arrangement. Du behøver ikke sejle med sejl fra North Sails for at deltage. Vi ses på vandet Bestyrelsen
|
Nyhed:
28-02-2008
|
X-79 på bådudstilling
|
|
 Efter den første weekend på bådudstillingen kan vi melde om stor interesse for klassen. Interesse blandt potentielt nye sejlere i klassen og fra tidligere ejere af X-79ere, som alle samstemmende roser båden for den sejlegenskaber og mange muligheder. Hvis du ikke har været på udstillingen, så kig forbi hal C5, vi er på standen til og med søndag den 2/3. /Bestyrelsen
|
Nyhed:
19-02-2008
|
Boatshow - Vi mangler hjælp!
|
|
Vi har fået vores egen stand med båd og det hele til bådmessen i Bella Center, og vi mangler din hjælp! Primært i weekenden 1/3-2/3 er standen ikke booket op, men også andre dage kan vi bruge en hjælpende hånd. Vi kan naturligvis tilbyde gratis entre billetter. Skulle du have et par timer til overs kan du kontakte Christian Tofft-Larsen (også kendt som vores formand) på tlf 22 26 14 71 eller på email. Vi ser frem til et par gode dage der forhåbentligt resultere i nye folk i klassen! Bestyrelsen/Michael
|
Nyhed:
18-02-2008
|
X-79 Brochure
|
|
Vi har fået lavet en ny brochure om X-79eren. Brochuren vil blive uddelt til bådmessen og ved andre lejligheder. Stor tak til Ditte, som har været primus motor for foretagnet. Klik på billeder nedenfor og download brochuren (4.8 Mb pdf fil). 
Webmaster
|
Nyhed:
14-02-2008
|
Lidt nostalgi
|
|
Lidt godnat læsning til de mørke aftener eller et udmærket stykke værktøj hvis der skal laves køjer foran. Uanset hvad, er her i hvert fald en byggevejledning og stykliste til en X-79er anno 1981. Dengang blev båden såvidt vides også solgt som selvbygger projekt. Se pdf-filen her. Der er tale om en halvstor pdf-file på knap 10 Mbyte - så hav tålmodighed. Vi modtager gerne lignende nostalgi-objekter. De kan sendes til webmaster. Michael - aka webmaster
|
Nyhed:
14-02-2008
|
Kapsejlads kalender 2008
|
|
Så er kapsejladskalenderen for 2008 endelig faldet på plads, se den samlede kalender under Kapsejlads: North Sails trim cup, 3.-4. maj, Vedbæk: Sejladsen er ny i stjerneserien, på baggrund af positive tilbagemeldinger fra deltagende X79 besætninger har vi bestyrelsen valgt at prioritere denne sejlads. Specielt nye besætninger kan have glæde af de tips og erfaringer om bådenes trim og boathandling der gives om lørdagen af sejlmagere og designere fra North Sails. Søndag er den egentlige sejlads. Forstædernes Bank & Hellers Cup, 17.-18. maj, Kastrup Op-ned baner i sidste års DM farvand. Stævnet har tidligere år haft et stort antal deltagende X79ere. Klassebåde sejler op-ned baner. DH både sejler distance. Bådmagasinet Cup, 21.-22. juni, Hellerup Bådmagasinet er på grund af dette års placering af DM, flyttet tilbage til sin gamle termin. Stævnet er samtidig generalprøve på DM, da vi deltager sammen med X99 klassen. Banerne er op-ned baner og baneleder vil være Christian Lerche, som tidligere har været baneleder vil X79 DM. Tyske mesterskaber, 11.-13 juli, Warnemünde De tyske mesterskaber afholdes i år i Warnemünde, som ikke er så langt fra danske farvende. Både Tysk X79 klub og Dansk X79 klub opfordre selvfølgelig danske både til at deltage. DM, 28.-31. august, Vallensbæk Vi er allerede nu langt fremme med planlægningen af dette års DM, udover X99 klassen deltager desuden mindst to jolleklasser i stævnet. Vi vender tilbage her på siden. Thiele og Mumm Stelton, 4.-5. oktober, Vedbæk/Rungsted Den traditionsrige sæsonafslutning i Sundet. Banesejlads lørdag og distance søndag. De to sejlladser tæller som én sejlads i stjerneserien. Bestyrelsen
|
|
|
|
|
|
|
Tilmeld
dig X79 klubbens nyhedsbrev HER
|
 |
X79 - Arkiv
|
|