Velkommen til Dansk X79 Klub - Arkiv
Nyhed:
23-12-2007
|
DM 2008 i Vallensbæk
|
|
Vallensbæk Sejlklub har bekræftet, at de vil arrangere DM for X 79 den 28.- 30. august 2008. Igen i år bliver DM afholdt sammen med X99 klassen. Vallensbæk Sejlklub har i den samme termin DM i Match Race og DM for min. 2 jolleklasser. Vi får vores egen bane, men arrangementerne på land vil blive fælles med de andre klasser.  Følg med på hjemmesiden når der kommer mere information, men sæt allerede nu kryds i kalenderen. PBV/Formanden
|
Nyhed:
07-12-2007
|
Nyt fra Bestyrelsen
|
|
DM: Vi har i bestyrelsen valgt at foresætte samarbejdet med X99 klubben om afholdelse af DM. Det viser sig imidlertid, at X99 VM i 2008 ligger i samme termin, som vi plejer at afholde vores DM, slut juni – start juli. X99 klubben foreslår derfor, at vi afholder DM i august måned, enten 14-16/8 eller 21-23/8. Fordelen ved at rykke DM kunne være, at vi er godt forbi sommerferien og vi får årets mest attraktive sejlads lidt senere på sæsonen, som ellers er lidt stille. Terminen er heller ikke for tæt på de afsluttende sejladser i september/oktober. X99 klubben er enige med os i, at vi bør blive på Sjælland, det geografiske område spreder sig pt. fra Gilleleje til Køge Bugt. Hvis du har en mening om, hvor og hvornår DM skal afholdes, så benyt endelig vores forum! Medlemsregister: Vores medlemsregister på hjemmesiden er ikke blevet opdateret i lang tid. Bestyrelsen har besluttet at opdatere listen. Det er vores hensigt, at listen skal kunne benyttes mere aktivt til kommunikation mellem bestyrelsen og X79 sejlere og X79 sejlere indbyrdes. Vores webmaster er gået i tænkeboks for at finde den optimale tekniske løsning. Bådudstilling: Der er på baggrund af tidligere års gode erfaringer stemning for, at X79 klubben deltager på bådudstillingen i Bella den 23/2 – 2/3. Vi skal finde en båd at udstille, hvis der er nogen, der ønsker at stille en pæn og velholdt X79er til rådighed, så giv bestyrelsen besked. Vi skal også have sejlere til at bemande standen, hvis du har lyst kan du skrive til formanden på formand@x79.dk. Kapsejladskalender 2008 Kapsejladskalenderen 2008 vil formentlig have den samme grundplan som 2007. Bådmagasinet Cup skal måske flyttes til først på sommeren, hvis DM afholdes i august, vi vender tilbage i løbet af vinteren. Bestyrelsen ønsker at prioritere North-Sails Trim Cup i Vedbæk meget højt, specielt for nogle af de nye besætninger, kan vejledningen om trim og boathandling der gives ved denne sejlads være til inspiration for resten af sæsonen.
pbv/formanden
|
Nyhed:
23-11-2007
|
Thiele Cup - Billeder
|
|
... flere billeder. Mange tak til Mads Lobert. Webmaster
|
Nyhed:
22-10-2007
|
Thiele Cup - Billeder
|
|
... ikke mange, men lidt har også ret. Vi modtager gerne andre billeder fra samme eller andre stævner. Webmaster - aka Michael
|
Nyhed:
30-09-2007
|
Forum online igen
|
|
Som mange nok har bemærket har vores forum været hårdt ramt af såkaldte robotter der indtaster diverse forskellige mere eller mindre gode links i tekstfelterne. Det skulle nu gerne være rettet til sådan at det undgåes i fremtiden. For at undgå det har jeg været nødsaget til at indføre et kontrol felt. Man skal simpelthen indtaste X-79 i feltet "Kode". Det skulle være ret nemt at finde ud af. Hvis ikke kan undertegnede kontaktes på webmaster@x79.dk - som altid. Webmaster
|
Nyhed:
25-09-2007
|
Thiele Cup - Reminder
|
|
Husk Thiele Cup lørdan den 6. oktober. Se mere om stævnet her.
|
Nyhed:
25-09-2007
|
Bådmagasinet Cup – alt for få fik meget – alt for mange ingenting!
|
|
I weekenden den 22. - 23. september blev der afholdt Bådmagasinet Cup, arrangeret af Hellerup Sejlklub. Sejladsen der før i tiden lå før DM, er i år blevet flyttet til sidst på sæsonen for at have et weekendstævne i sensommeren, som før i tiden har været lidt tynd for X79 sejladser. I stævnet deltog tre klasser 606, CB66 og X79. Om det var terminen eller den generelle tilbagegang i antallet af deltagere i vores sejladser skal være usagt, men kun tre (3!!!) X79ere deltog i stævnet. De meget få detagere der havde valgt at stille til start, fik noget nær de optimale betingelser for kapsejlads. Lørdag var der planlagt tre sejladser, men da vejret viste sig fra noget nær sin optimale side, med høj efterårshimmel og 5-8 m/s, fik vi i alt fire sejladser. Søndag fik vi tre sejladser i stort set samme vejrtype, dog varede det lidt før solen brød igennem. Afviklingen af sejlladserne var næsten mere perfekt end vejret, gode op-ned baner på ca. 75. min. varighed og stort set ingen ventetid mellem sejladserne. Banerne lå relativt tæt på land så kedelig transportsejlads blev undgået. Stor tak fra DX79 til Hellerup Sejlkub for et perfekt arrangement – synd at så mange gik glip af noget nær et perfekt stævne. Resultater kan ses her. /Bestyrelsen
|
Nyhed:
10-09-2007
|
Tilmelding til Bådmagasinet Cup
|
|
Weekenden den 22.-23. september er der Bådmagasinet Cup for X79ere arrangeret af Hellerup Sejlklub. Tilmeld dig på denne side. Der sejles på en op-ned bane med forskudt startlinie, gate som bundmærker. North Sails har udloddet den præmie de glemte at aflevere til DM og mon ikke der er præmier fra Bådmagasinet og Hellerup Sejlkub. Der er med andre ord alle mulige grunde til at deltage i denne weekend. Vi ses på vandet! DX79
|
Nyhed:
05-07-2007
|
DM resultater
|
|
DM resultaterne kan hentes fra Kastrup Sejlklubs hjemmeside. Direkte link: her. Webmaster
|
Nyhed:
02-07-2007
|
Av av av og atter av - DM i herreluft
|
|
DM som desværre blev nedgraderet til uofficielt DM blev vundet er temmelige suveræne JobDK. 6 prikker af 6 mulige gjorde at de ikke behøvede at sejle sidste sejlads - stof til eftertanke for vi andre.  Arkivfoto
DM blev i år afhold i herreluft. Torsdag sejlede vi 2 sejladser og det var nok også ca. hvad vi kunne holde til. Undertegnede + besætninger havde i hvert fald ikke meget krudt tilbage efter sidste opkryds. Vinden lå stabilt på 12 m/s og derover. Rygter siger at X-99erne havde målt over 14 jævnt. Fredag var der lidt mindre vind. Til gengæld blev der sejlet 3 sejladser. Så endnu en gang var det en flok trætte sejlere der lagde til kaj i Kastrup. Endelig lørdag var vinden flovet så meget at det blev genua vejr - i hvert fald i første sejlads. Sidste sejlads var der få både der sejlede med genua men det var nok tvivlsomt om det var en fordel. Undertegnede ligger ikke inde med hverken resultater eller billeder. Hvis der er nogle der har det ene eller andet må I gerne maile dem til webmaster@x79.dk. De tre bedste blev i år: 1. Den 342, JobDK, Bo Andersen. 2. Den 234, Nuser, Ulrik Andreasen. 3. Den 311, Solbakken, Michael Nielsen. Tak for nogle gode sejladser! Webmaster - aka Michael
|
Nyhed:
25-06-2007
|
DM Huskeliste
|
|
Husk følgende til DM: 1. Klassebrev. 2. Bevis for betalt forsikring. 3. Bevis for at alle gaster er medlem af en sejlklub. 4. At udstyret passer med det forlangende i klassereglerne. 5. At slappe af. Det er jo kun for sjov:-) Webmaster/Michael
|
Nyhed:
21-06-2007
|
DM - sidste tilmelding
|
|
HUSK at sidste tilmelding til DM er i dag. Klik ind på siden og lav en online tilmelding. Det kan vel ikke passe at vi kun skal være 11 både til DM! Webmaster - aka Michael
|
Nyhed:
16-06-2007
|
DM - sidste nyt
|
|
DM papirene er blevet opdateret en smule. Det drejer sig om små ændringer. Klik ind på DM-siden og læs dem. Det er den endelige version. Dem der endnu ikke har meldt sig til kan jo gøre det ved samme lejlighed. Webmaster
|
Nyhed:
13-06-2007
|
Indkaldelse til Generalforsamling
|
|
Indkaldelse til generalforsamling kan hentes som pdf her. Generalforsamlingen vil som altid finde sted fredag under DM. Vel mødt. Bestyrelsen
|
Nyhed:
06-06-2007
|
DM 2007
|
|

Så er DM 2007 åben for tilmelding. Klik ind på DM-siden og læs indbydelse, se tilmeldte både osv. Og mon så ikke vi skulle sørge for at vælte disse af pinden!
Webmaster/Bestyrelsen
|
Nyhed:
31-05-2007
|
DM 2007
|
|
Jeg har fået et par henvendelser omkring DM 2007. De endelige planer ikke helt på plads men vi kan sige følgende. DM bliver afholdt af Kastrup Sejlklub i dagene 28, 29 og 30 juni. DM bliver afholdt i sammenarbejde med X-99. Vi vil komme med flere oplysninger lige så snart vi har dem. Se også Kastrup Sejlklubs hjemmeside. The english version: The Danish Championship 2007 will be arranged by Kastrup Sejlklub in the days 28-30 June. We do not have all the details ready yet but the date and place is fixed. Please keep yourself updated at this page. Michael - aka Webmaster
|
Nyhed:
13-05-2007
|
Tilmelding til Forstædernes Bank Cup i Kastrup
|
|
Vi har erfaret at den online tilmelding på Kastrup Sejlklubs hjemmeside ikke virker. Derfor skal der sendes en mail til hans.jorgensen(snabela)ibs.dk. De både, der har tilmeldt sig via hjemmesiden opfordres til at sende en mail til ovenstående adresse. Webmaster, Michael
|
Nyhed:
10-05-2007
|
Forstædernes Bank Cup - Kastrup
|
|
Husk Forstædernes Bank Cup den 19-20 Maj i Kastrup. Tilmelding kan ske her. Det bør måske nævnes at Kastrup Sejlklub har indvilget i at arrangere DM i år:-) Mere info herom senere. Webmaster
|
Nyhed:
02-05-2007
|
North Sails Trim Cup - Sidste Tilmelding
|
|
Sidste tilmelding til North Sails Trim Cup er i dag. Tilmeldingen kan ske her. Michael
|
Nyhed:
26-04-2007
|
Aftenmatch på Sundet
|
|
Den skarpe læser vil nok allerede nu have gættet at dette kun er henvendt til dem der sejler på Sundet:-) Aftenmatchen i Hellerup Sejlklub starter Tirsdag den 1 Maj klokken 19. Se mere på denne side. Vel mødt, Webmaster, som sejler i Aalborg og har haft de første 3 onsdagssejladser:-)
|
Nyhed:
15-04-2007
|
Maior Cup
|
|
Husk sidste tilmelding til Maior Cup den 28 april til 1 maj. Sidste tilmelding er den 16 april. Tilmelding kan ske her. Vi håber der dukker mange både op til start.
|
Nyhed:
03-04-2007
|
Kapsejladskalender 2007
|
|
Den har været længe under vejs, men nu er den her. Vi har valgt at skære ned på antallet af stjernesejladser. Dette er gjort i håb om at vi kan samle flere deltagere til færre stævner i stedet for få deltagere til mange stævner.
Vi arbejder i bestyrelsen stadig på et par detaljer. Information herom kommer senere.
Bemærk, at der kan komme enkelte ændringer, dog skulle datoerne ligge fast.
 |
MAIOR CUP |
Kieler Yacht Club, Strande, Tyskland |
28 april - 1 maj |
|
North Sail Trim Cup |
Vedbæk Sejlklub, Danmark |
5-6 Maj |
|
WetterWelt Cup |
Kiel, Tyskland |
12-13 Maj |
 |
Forstædernes Bank Cup |
Kastrup, Danmark |
19 - 20 maj |
|
Fyn Cup |
Bognse sejlklub, Danmark |
1 - 3 Juni |
|
Sjælland Rundt |
Helsingør, Danmark |
15 - 17 juni |
 |
DIF Danmarksmesterskab |
København Danmark |
28 juni - 1 juli |
 |
Tysk Mesterskab |
Fleckeby |
24-26 august |
|
Århus Festuge Cup |
Århus, Danmark |
8 - 9 september |
 |
Bådmagasinet Cup |
Hellerup Sejlklub |
22-23 September |
|
Thiele Cup |
KDY (Rungsted), Danmark |
6 oktober |
|
Mumm Stelton Cup |
Vedbæk, Danmark |
7 oktober |
Bestyrelsen/Webmaster
|
Nyhed:
13-01-2007
|
2007
|
|
Nyt fra bestyrelsen
Bestyrelsen har i efteråret arbejdet med at få kapsejladskalenderen og næste års DM på plads. Efter sidste års glimrende DM i Aarhus, prøver vi at få DM 2007 til København. Vi har i skrivende stund fået en foreløbig positiv tilkendegivelse fra sejlklubben Sundet i Svanemøllen. DM vil blive afholdt i dagene 28. juni til 1. juli 2007.
Sidste års X-79 stævner led desværre af relativt få deltagere. Vi har derfor besluttet at skære ned på antallet af sejladser og gøre de tilbageværende mere attraktive. Vi har prioritet en sejlads i foråret, sandsynligvis Kastrup, DM i midten af sæsonen, og så forsøger vi at flytte Bådmagasinet Cup til efterårssæsonen. Vi arbejder på at sikre særdeles attraktive placerings- og lodtrækningspræmier til de tre hovedsejladser.
Vi vender tilbage snarest med konkrete oplysninger og datoer.
|
|
|
|
|
|
|
Tilmeld
dig X79 klubbens nyhedsbrev HER
|
 |
X79 - Arkiv
|
|