|
Hermed en beretning fra Deutschland Cup 2010. Lad det være sagt med det samme. Jeg forstår ganske enkelt ikke hvorfor der ikke deltager flere danske både. For tredje år i streg er Tysk Mesterskab sæsonnens bedste stævne for undertegnede og besætning. Torsdag eftermiddag kørte vi fra Aalborg til Schleswig – en lille smuttur på 4 timer. Straks ved ankomst blev vi budt velkomne og fik anvisninger til kran, trailerparkering, ølsalg og grill. Øl en Euro, pølser en Euro, nakkekottelet halvanden Euro, men så følger der naturligvis også tilbehør med. Tiltrækkende priser må man sige. Det er alligevel sjældent man kan bespise en hel besætning incl øl for sølle 105 kr. Torsdag aften gik med at rigge båden til og snakke med de tyske sejlere over et par øl. I Tyskland er der tradition for at sejlerne bor på havnen selvom de kun har en halv times kørsel hjem. Det giver alt andet lige en del mere liv på havnen. Fredag sejlede vi tre sejladser. En i snigerluft, dvs let vind, og to i mellemvind. I snigerluften havde vi helt klart feltets bedste boatspeed så i første sejlads nappede vi en prikker. I 2. og 3. sejlads var vinden frisket og det kneb gevaldigt at få farten op i samme gear som i første. Kombinationen af manglende fart, en smulle arrogance fra første sejlads, nogle katestrofale starter (undskyld besætning, jeg påtager mig hele skylden) og nogle ikke alt for vellykkede topmærkerundinger betød at vi dumpede ned på en 4 og 5 plads i anden og tredje sejlads. Det er ganske enkelt svært at vinde hvis man starter uden fart i læen af alle andre og så i snit drejer en gang rundt om sig selv ved topmærket pr sejlads. Man kan vel sige vi var lettere chokeret da vi sejlede ind. Med Bernd Zieger ude af billedet havde vi faktisk betragtet os selv som storfavoritter, men Tyskerne var blevet en del bedre siden sidste år. Så vi lå samlet 3 efter førstedagen. Resten af dagen og for nogle vedkommende en pæn del af natten gik med moleøl (der var nok skal jeg lige hilse at sige). Lørdag var der blevet herreluft og det var vi ikke specielt kede af. Vores trimkoncept er meget enkelt men det virker. Hiv alt hvad du kan i alt hvad du kan. Eneste undtagelse er faldet til genuaen eller fok som det senere blev. Vi hamrede af sted og var helt urørlig i de tre første sejladser. Det var vi i princippet også i 4 sejlads, men et vejrskift gjorde at vi lå helt stille på næstsidste lænser så resten af feltet kom op med vind bagfra. Vi skiftede fra fok til genua som en ud af to både på lænseren og så frem til krydset i let luft. Men ak, heldet følger ikke altid dem der opsøger det. To bådslængder fra bundmærket kom vinden igen for fuld styrke. På sidste opkryds var vi en kende overpoweret og rundet således topmærket som nummer 2 lige efter nummer 1. På lænseren lå vi nærmest side om side, så det hele skulle afgøres i den sidste mærkerunding mod mål (Vi gik i mål på halvvind). Vi lå yderst men var marginalt foran. Samtidigt havde vi på fornemmelsen at vores boathandlling var lidt bedre. Så op med genuaen, ned med stagen – eller det troede vi i hvert fald. I stedet for stageophaldet var det spileren der blev slækket. Så 5 bådlængder før mål kunne vi måbende kigge på at spileren faldt ned foran os. Kun en lynhurtig reaktion fra besætningen gjorde at vi ikke sejlede hen over den. Så alt i alt blev det ”kun” til en anden plads i sidste sejlads. På opfordring havde tyskerne flyttet starten af moleøl ud til banen, så vi fik 4 øl over i båden lige efter målstreget. En god detalje, det gjorde turen ind væsentlig kortere. Resten af aftenen gik med moleøl og festmiddag. For dem der havde energien var det fest til langt ud på natten – det havde vi ikke. Søndag sejlede vi to sejladser. Situationen inden vi sejlede ud var at vi havde tre points forspring til nummer 2 (Ger 324), så vi skulle sådan set bare slå dem i en sejlads så var vi sikre. Første sejlads udartede sig ikke helt som vi havde planlagt og vi sluttede som nummer 3 mens Ger 324 vandt sejladsen. Så intet var afgjort inden sidste sejlads. Det var igen kommet herreluft og i sidste sejlads rundede vi krydsmærket som nummer 2 med Ger 324 langt nede i sækken så var vi reelt sikre. På andet opkryds ramte vi farten og fik lidt hjælp af en vinddrejning og så var vi ellers milevidt foran igen. Vi sejlede sikkert sejren hjem og sluttede således stævnet på en samlet førsteplads. Tak til tyskerne for et godt stævne, med god organisation på land og god ledelse på vandet. Tak til de tyske sejlere for at vi altid føler os velkomne, selvom vi sejlede fra dem den her gang. Og til de danske sejlere: Jeg har sagt det før og siger det sikkert også næste år. Tag jer sammen og få båden enten sejlet eller kørt til Tyskland. Det bliver næppe meget bedre. Resultaterne får stævnet ud fra hukommelsen: 1. Solbakken, Den 311.
2. Gimli, Ger 324.
3. Keep Smiling, Ger 142. Der kommer helt sikkert billeder og resultater på den tyske hjemmeside på et eller andet tidspunkt. På vegne af besætningen på Den 311,
Michael
|
